Se Kurv
01. Jun. 2026

Vælg rette træbeskyttelse til træværket 10-4.dk

Hvilken træbeskyttelse skal du vælge til træværket?

Skrevet at 10-4's malerteam

Når du har klargjort og grundet dit træværk er det tid til trin 3 som er slutbehandlingen. Gori har et stort udvalg af træbeskyttelse, hvor hvert produkt har sine helt specielle egenskaber. Vi ser på, hvad du skal have beskyttet og hvilken træbeskyttelse der er den mest velegnede. Ved flere af varianterne har du også mulighed for at købe en farvetest, så du kan se en prøve af dit træværk med den valgte farve og model. Læs videre og lær, hvilken Gori der giver dit træværk den bedste behandling.

Se udvalget af Gori træbeskyttelse

Sådan vælger du den rigtige Gori træbeskyttelse

Der er forskellige steder i hjemmet, hvor specielle Gori produkter egner sig bedst og her er et kort overblik.

Husk: GORI anbefaler som udgangspunkt mindst to lag træbeskyttelse for at opnå en god beskyttelse og holdbarhed. Endetræ og særligt udsatte områder skal have et ekstra lag. Følg altid anvisningen på det konkrete produkt.

Læs også vores guide til maling af udendørs træfacade, hvor du får trin-for-trin hjælp til klargøring, grunding og maling af udendørs træværk.

Vælg rette træbeskyttelse til træværket 10-4.dk

1. Til træfacader, hegn, gavle, garager med mere

Til de mere udsatte træfacader på huset er det vigtigt at vælge en stærk og holdbar træbeskyttelse, og her kan du vælge mellem dækkende og transparente varianter.

Ved dækkende træolier er der en højere pigmentering i olien, som beskytter træet mod solens UV påvirkning og samtidig giver et ensartet dækkende udtryk.

Se udvalget af Gori dækkende 612, 618, 606 og 605.

Ønsker du derimod en transparent træbeskyttelse, hvor træets årestrukturer stadig er synlige og hvor du bevarer den gode opfattelse af træværk. De er dog ikke velegnede til vandrette flader.

Se udvalget af Gori transparent 506, 505 og 502.

Vælg rette træbeskyttelse til træværket 10-4.dk

2. Til facader af eksotisk træ og lærketræ

Eksotisk træ er typisk mere hårdført og indeholder naturlige olier. Eksotisk træ kan f.eks. være træsorter som teak, mahogni, ceder og nyatoh.

Gori specialolie er en transparent træolie som bevarer varmen og gløden i træet og fremhæver det på bedste vis. Produktet er vand- og smudsafvisende. Specialolierne beskytter træet uden at danne en film og du bevarer derved det naturlige udtryk i træet. De er ikke velegnede til vandrette flader.

Se udvalget af Gori specialolie.

Hvis du derimod vil have en dækkende nuance, så se udvalget af Gori 606, 612, 618 eller 605.

Eksotiske træsorter som teak skal som udgangspunkt ikke grundes. For lærketræ afhænger forbehandlingen af træets tilstand og det valgte produkt. Følg altid anvisningen på det konkrete Gori produkt.

Vælg rette træbeskyttelse til træværket 10-4.dk

3. Træbeskyttelse til vinduer og døre

Ved vinduer og døre er det vigtigt at træbeskytte, og disse projekter er ofte mere omfattende. Det er derfor også vigtigt at gøre det ordentligt når du træbeskytter dine vinduer og døre. Med den dækkende Gori 608 vinduesmaling får du et produkt med den bedste og mest holdbare træbeskyttelse til vinduer og døre inde og ude. Har du vinduer af ædeltræ kan du vælge den transparente Gori ædeltræ i 0,75 liter og 2,5 liter. Gori vinduesmaling er miljømærket med Ecolabel og vandbaseret med olie og fås i flere standardfarver samt base 30, som kan tones i flere farver.

Det er vigtigt at vinduet er konstrueret rigtigt og tæt for at få et godt resultat. Inden træbeskyttelsen påføres, vær derfor opmærksom på:

  • Glaslister, fugebånd og bundlisten på vinduet er meget udsatte for regn. Hvis ikke de er tætte, kan det ødelægge træet og træbeskyttelsen. hvis træet får fugt igennem sprækker og revner kan de få træbeskyttelsen til at skalle.
  • Dug på indersiden af vinduet kan betyde, at der er mangel på ventilation i huset.
  • Bundlisten skal have et fald, så vand ledes væk fra vinduet.
  • Vand kan ophobe sig i revner og sømhuller. De skal udfyldes.
  • Fugtigheden i udendørs træværk bør i følge Gori maksimalt have 18% fugt, mens vinduer og døre bør være under 15%. Her kan du bruge en fugtmåler.
  • Dagtemperaturen skal være mellem 10-25°C og luftfugtigheden skal være under 80% ifølge Gori.

Vælg rette træbeskyttelse til træværket 10-4.dk

4. Træbeskyttelse til træterrasser

En træterrasse er en vandret flade og er derfor også meget udsat for vand, sol og slitage. Der kræves derfor en hyppig behandling med en robust træbeskyttelse. Til det formål er der den transparente Gori træterrasseolie, som er velegnet til trykimprægneret og eksotisk træ.

Se udvalget af Gori Træterrasseolie.

Gori 304 er ekstremt hurtigtørrende, vandbaseret, hæmmer skimmel og fremhæver træets åretegninger. Gori 303 er oliebaseret, hæmmer skimmel, fremhæver træets åretegnigner. Gori 306 er biobaseret, vandbaseret, ekstra stærkt UV filter, fremhæver åretegninger, hæmmer skimmel og er nem at påføre.

For at få det bedste resultat påføres Gori træterrasseolie 1-2 gange langs med træets retning. Den transparente olie trænger godt ind i træet og giver en flot, varm glød og fremhæver træets struktur og årer. Om træet skal grundes inden behandlingen, afhænger af trætypen og eventuel tidligere behandling. Følg Goris anvisninger for underlaget og det konkrete produkt.

Vælg rette træbeskyttelse til træværket 10-4.dk

5. Træbeskyttelse til havemøbler

Som træterrassen, så er havemøblerne også udsatte for meget vand, sol og slitage. Havemøbler står ofte i fugtige rum eller omgivelser hen over vinteren, hvilket kan resultere i slitage eller endnu værre, så kan det også resultere i skimmel og råd.

Havemøbler skal derfor behandles jævnligt og til det formål findes den transparente Gori 307 Havemøbler. Gori 307 gør dine havemøbler ekstremt vandafvisende, fremhæver træets glød og farve, samt træets holdbarhed generelt. Gori Havemøbler kan bruges til eksotisk træ som nyatoh, teak og bangkirai samt trykimprægneret træ. Gori 307 er ikke tilsat fungicider, hvorfor den også er velegnet til andre overflader, hvor børn og voksne har meget berøring med træet som sandkasser.

Et godt resultat afhænger af korrekt klargøring, eventuel grunding og den rigtige slutbehandling. Om træet skal grundes afhænger af trætype og overfladens tilstand, så følg altid Goris vejledninger for det konkrete produkt.

Er du i tvivl om hvilken variant du skal vælge, kan du også bruge Gori guiden.

Få en trin-for-trin guide til, hvordan du klargør dit træværk med Gori produkter. Lær at rense og forbehandle træet, så det er klart til at holde sig flot og stærkt i mange år!

Trin for trin guide til klargøring af træværk

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld vores nyhedsbrev og modtag skarpe tilbud, rådgivning og aviser

Ved tilmelding bekræfter jeg at jeg har læst og accepteret betingelserne for nyhedsmailen

Dette websted er beskyttet af reCAPTCHA, og Googles privatlivspolitik og servicevilkår gælder.